Indhold
Kryptering er navnet på teknikken til kodning af data, så den ikke kan ses eller ændres af andre end den specifikke modtager. Der er to typer kryptering, det symmetriske og det asymmetriske, og begge processer er ens. Oplysninger sendes via matematiske formler eller algoritmer, som koder dem i krypteringstekst, så de ikke kan nås uden et ord, nummer eller kodeord, kendt som en nøgle.
Symmetrisk kryptering
Symmetrisk kryptografi er den ældste og mest kendte af krypteringsteknikker. Dataene er opdelt i blokke, og en hemmelig nøgle anvendes til hver af dem, ændrer rækkefølgen af bogstaverne eller erstatter dem med tal for at oprette krypteringsteksten. Denne teknik bruger kun en hemmelig nøgle til at kryptere og dekryptere dataene, så hvis modtageren ikke har den, skal den sendes separat.
Fordele og ulemper
Hvis både afsenderen og modtageren har den hemmelige nøgle, kan de kryptere og dekryptere alle meddelelser, der bruger den, hvilket både er en systemfordel og en sårbarhed. Symmetrisk kryptering er hurtig og nem at implementere, hvilket gør den til den mest almindelige form for kryptering i online køb og salgstransaktioner. Men hvis nøglen er opsnappet af en hacker, har den det nødvendige for at dekryptere alle meddelelser ved hjælp af den pågældende nøgle. Algoritmer med symmetrisk kryptering har også tendens til at være enklere - og derfor lettere at forstå og afkode - end asymmetriske kryptografiske algoritmer.
Asymmetrisk kryptografi
Asymmetrisk kryptografi, også kendt som public key-kryptering, bruger to indbyrdes forbundne nøgler: en offentlig en, til at kryptere dataene og en privat for at dechiffrere dem. Informationer i form af tekst behandles som enorme tal, som er hævet til kraften i et andet stort antal og derefter divideret med et tredje nummer, der genererer et slutprodukt, der vil blive konverteret tilbage til tekst, denne gang krypteret.
Fordele og ulemper
Asymmetriske krypteringsalgoritmer er mere komplekse end symmetriske kryptografiske algoritmer, så de er langsommere og kræver mere behandlingskraft. Men så er de også meget sikrere. Den offentlige nøgle kan distribueres til enhver, der kan være interesseret i at kryptere en besked, men den private nøgle bliver aldrig offentliggjort, hvilket ikke gør det modtageligt for hackere. Data kan kun krypteres med den offentlige nøgle og dekrypteres med den private nøgle, hvilket betyder, at når krypteringen er færdig, kan hverken afsenderen dekryptere den uden en privat nøgle.