Indhold
En isoquant-kurve viser muligheden for at producere et firma på et givet inputniveau. Ugyldighedskurver henviser til den fordel en forbruger modtager, når de køber varer med en vis mængde penge. Forskellen mellem disse to værktøjer er, at isoquant viser virksomhedens valg, mens ligegyldighedskurven viser forbrugernes valg. Der er mange ligheder mellem dem.
Mulige valg
Den største lighed mellem de to metoder er, at begge involverer kurver. En tabel viser også mulighederne på et givet indgangsniveau. Tegning af kurven antyder, at der er mellemproduktion og forbrugsmuligheder, selvom de ikke er specifikt opført i tabellen, som er tilgængelige på punkter langs kurven. Ifølge Middlebury College indeholder et kort over isoquant kurver alle mulige produktionsvalg. Et kort over likegyldighedskurver indeholder alle tilgængelige forbrugsvalg.
Maksimering af retur
Begge kurver antager, at brugeren forsøger at maksimere afkastet. Kanten af isoquantkurven er det maksimale, som en virksomhed kan producere, og kanten af ligegyldighedskurven er det maksimale en forbruger kan købe. Manglende maksimering af afkast giver et afkast under kurvelinjen. Ifølge Seattle University antager de to grafer, at kurven repræsenterer den mest effektive anvendelse af tilgængelige ressourcer.
Marginal afkast
Det marginale afkast er karakteristisk for begge typer af grafer. Isoquant viser resultatet af at tilføje en ressource til produktion som yderligere arbejdere. Ved at tilføje flere arbejdstagere vil virksomheden producere flere varer i stigende grad, men i sidste ende vil det ikke øge produktionen med det samme med at tilføje endnu en medarbejder. Dette ligner den marginale afkast på en ligegyldighedskurve. En tørstig person får en stor fordel ved at modtage en flaske vand, og at modtage tusind flasker er ikke længere så imponerende.
kompensation
Udligningerne er til stede i begge kurver. At producere mere end en vare i fabrikken reducerer mængden af en anden vare, den kan producere, og tabellen viser to elementer. Isoquant viser ikke de potentielle biprodukter, som forbrugerne kan købe, og det tillader heller ikke, at inputene er fuldstændig udskiftelige. For ligegyldighedskurven vælger forbrugeren kun mellem to ting, såsom hvidt eller rødt kød. Modellen nævner ikke, at forbrugeren f.eks. Kan købe fisk og skaldyr.