Indhold
Cortisol er et hormon frigivet fra binyren som reaktion på stress eller andre kemiske signaler. Da øvelserne tvinger kroppen til midlertidigt at afvige fra sin homeostase (naturlig balance), opfattes dette af kroppen som stress, hvilket forårsager frigivelse af hormonet. Alligevel, som fysisk aktivitet bliver en vane, falder effekten, hvilket giver kroppen bedre reaktion på fysisk stress og kræver mindre frigivelse af cortisol.
Fysisk aktivitet hjælper dig med at holde dine cortisolniveauer lave. (Kør i skovbilledet af jeancliclac fra Fotolia.com)
Funktion af Cortisol
Cortisol er et glucocorticoid, også kendt som hydrocortison, og frigives fra binyrerne, når de stimuleres af stress, immunregulering eller endog i reguleringen af cirkadiancyklusen. Fordi cortisol er en del af kroppens naturlige reaktioner på stress, involverer hovedfunktionerne i dette hormon at forberede dig til breakout. Kroppen opfatter moderat til intens fysisk aktivitet som stress og frigiver kortisolen som reaktion på en typisk øvelse. Cortisol øger mængden af brændstof, der er tilgængelig ved at stimulere gluconeogenese (produktion af glucose) i leveren, hvilket øger opbevaring af glycogen (den måde, kroppen lagrer glucose eller sukker) og hæmmer insulinets virkning, hvilket forhindrer optagelse af glucose i musklen og øger koncentrationen i blodet. Derudover øger cortisol brugen af protein i muskler og fedt i fedtvæv; begge processer nedbryder lagret energi og frigiver brændstof ind i blodbanen til øjeblikkelig brug.
fordele
Cortisol er et stærkt antiinflammatorisk middel, hvorfor idrætsudøvere ofte bruger lokale injektioner af cortison til behandling af vedvarende læsioner. Selvom denne mekanisme er ret kompleks, kan det generelt siges, at cortisol virker ved at hæmme produktionen og frigivelsen af inflammatoriske molekyler med ansvar for rødme, temperaturstigning, hævelse og smerte i det skadede sted. I høje mængder kan kortisol endda have anti-allergiske virkninger, der virker som antihistamin. Ved alvorligere allergiske angreb, eller i tilfælde af anafylaktisk shock, kan hydrocortison gives langsomt intravenøst. Det er vigtigt at huske, at kortisol også spiller en vigtig rolle ved regulering af blodtrykket, stimulerende vasokonstriktion, når det er nødvendigt.
Negative effekter
Desværre er de negative virkninger af cortisol mere talrige end de positive. Cortisol har en immunosuppressiv effekt, hvilket betyder, at hvis din krop har høje niveauer af kortisol, bliver du mere modtagelig for sygdomme eller infektioner. Desuden kan cortisols respons på stress, der fører til stigningen af brændbare stoffer i blodbanen, øge niveauet af calcium i blodet på bekostning af at hæmme knogledannelsen og mindske absorptionen af mineralet i tarmen, hvilket resulterer i i et fald i knogletæthed som tiden går. Cortisol hæmmer også vejen, der frigiver kønshormoner (gonadotropiner), hvilket forårsager nedsat libido og i nogle tilfælde infertilitet eller vanskeligheder ved at blive gravide hos mennesker, der konstant stresses. Kvinder, der har høje niveauer af kortisol og lav kropsvægt kan også opleve amenoré (fravær af menstruationscykler).
Virkninger af fysisk aktivitet
I betragtning af at kortisol frigives som reaktion på stress, vil fysisk aktivitet øge grænsen for dets frigivelse. For eksempel: Hvis du starter et træningsprogram, der går 15 minutter pr. Kilometer, bliver kortisolen frigivet med samme intensitet. Men hvis din træning skrider frem og du passerer med en hastighed på 10 minutter en kilometer, vil kroppen ikke overveje de 15 minutter pr. Kilometer så intens og stressfuld som før, hvilket vil få dig til at frigive det i mindre mængde. Hvis du træner i mere end 60 minutter, selv ved lav intensitet vil glykogen (brændstof) aflejringer i kroppen falde betydeligt, og øget stress vil medføre større frigivelse af cortisol. Jo mere træning du gør, jo mere passer din krop vil blive i håndtering af fysisk stress, hvilket reducerer frigivelsen af cortisol. Og denne virkning er ikke begrænset til fysisk aktivitet: Folk, der regelmæssigt er aktive, udviser en reduceret standard for kortisolfrigivelse som reaktion på en følelsesmæssig krise sammenlignet med stillesiddende mennesker.
Patologiske overvejelser
Regelmæssig intens træning kan øge den totale kortisolfrigivelse langt over effekten af moderat motion. Hvis du er tilbøjelig til visse sygdomme, er det vigtigt at begrænse din tid til anstrengende motion (i mere end 60 minutter eller øge din puls til 180 slag pr. Minut eller mere). Hvis osteoporose er en grund til bekymring, er cortisol i stand til at reducere knogletætheden, og hvis du har et svækket immunsystem, kan du blive udsat for flere risici på grund af dets immunosuppressive virkninger. Cortisol øger også vasokonstriktion og nedsætter insulinfølsomheden, hvilket betyder, at hvis du er eller er tilbøjelig til at have type 2-diabetes eller hypertension, er det afgørende at konsultere lægehjælp, inden du begynder en regelmæssig behandling med intens træning.