Indhold
Udtrykket globalisering blev anvendt af geografer og historikere for at henvise til forholdet mellem folk og lande rundt omkring i verden. I denne forstand er en global verden præget af udveksling af ideer, information, penge, kultur og teknologi mellem de mest forskellige nationer. Historisk set begyndte globaliseringsprocessen i det 15. århundrede med de såkaldte Grandes Navegações. I 1990'erne, med socialismens fald i hele Østeuropa, blev udtrykket brugt i de stadig større og mere påvirkende forbindelser mellem lande. Tjek årsagerne og konsekvenserne af dette politiske, økonomiske og sociale fænomen.
De store navigationer
Den såkaldte merkantilistiske periode markerede æraen med opdagelser fra det 15. til det 18. århundrede. Rige lande, især Portugal, England og Spanien, foretog en række navigationer rundt om kloden for at opdage nye lande og rigdom. Med transaktionerne mellem europæere og lande i øst levede verden på det tidspunkt et gyldent øjeblik med økonomisk, politisk og kulturel udveksling. Det var en periode med stor kommerciel udveksling mellem de mest forskellige kulturer. Samtidig var de nyopdagede kolonier velstandskilder, der drev tidens økonomiske transaktioner.Mange historikere anser dette for at være den første periode med globalisering i verden.
Ny verdensorden
Fænomenet globalisering vendte tilbage med større styrke i 1990'erne. Med afslutningen af Sovjetunionen (USSR) og socialismen som en socioøkonomisk model blev lande rundt om i verden tvunget til at forholde sig til hinanden, kulturelt og kommercielt. Samtidig har nye teknologier forkortet fysiske afstande. Langdistancerejser er blevet mere almindelige. Kommerciel produktion som helhed blev fremskyndet af nye computere og tv-netværk bidrog til transmission af information næsten i realtid. Alle disse årsager var grundlæggende for landene at forbinde hinanden.
Fri handel og arbejdsløshed
Hvis landes økonomiske, politiske og kulturelle forbindelser på den ene side i stigende grad er indbyrdes forbundne, kan globalisering på den anden side ses som et tveægget sværd. Dette globale perspektiv har gjort livet lettere for forbrugerne ved at fremme fri handel og konkurrence, da vi kan søge bedre og billigere produkter. Men det medfører alvorlige sociale problemer, såsom arbejdsløshed. Med de nye teknologier begyndte virksomheder at reducere arbejdsstyrken, som skulle være mere kvalificeret. Resultatet var en bølge af arbejdsløshed, der stadig vedvarer i mange lande.
Økonomisk krise
En anden konsekvens af den globale verden er sammenkobling af markeder. Med udveksling af produkter og information på verdensplan er markederne blevet mere og mere forbundet og afhængige. For at sikre lokale interesser har mange lande organiseret sig i økonomiske blokke, hvoraf det mest succesrige eksempel er Den Europæiske Union. Men når et land lider under en krise, kan konsekvenserne mærkes over hele verden. Dette var, hvad der skete under finanskrisen i USA i 2008. Med globaliseringen har markeder verden over mærket den amerikanske krise, og mange lande har oplevet varige økonomiske problemer.