Indhold
Som en del af lymfesystemet, der bekæmper sygdomme, er milten et vigtigt, men ikke vitalt organ. Unormale forkalkninger ses ofte hos ham, især hos ældre.
Definition
I forbindelse med sygdom defineres forkalkning som den unormale aflejring af calciumsalte i et væv, undertiden sammen med jern, magnesium og andre mineraler.
Typer
To typer patologiske (unormale) forkalkninger kan påvirke milten. Dystrofisk forkalkning henviser til mineralaflejring i døde væv på trods af det normale niveau af calcium i blodet. Metastatisk forkalkning beskriver aflejring af calciumsalte i normalt væv, normalt i nærværelse af høje niveauer af calcium i blodet.
Milt egenskaber
Beliggende lige under venstre side af ribbenburet er milten et svampet, knytnæveorgan. Den er dækket af en fibrøs kapsel og består af en hvid og en rød pulp.
Miltfunktioner
Den hvide masse af milten hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner ved at producere hvide blodlegemer kaldet lymfocytter. Den røde papirmasses hovedrolle er at filtrere blodet for at fjerne uønskede stoffer.
Smitsomme årsager
Forkalkning af milt kan være resultatet af tidligere infektioner. I sådanne tilfælde spredes forkalkning normalt. Mulige årsager inkluderer:
- Histoplasmose, forårsaget af jordsvampen Histoplasma Capsulatum;
- Brucellose, forårsaget af en bakterie af slægten Brucella;
- Tuberkulose forårsaget af Mycobacterium tuberculosis;
- Candidiasis (svampeinfektion) hos patienter med nedsat immunforsvar;
- Pneumocystis infektioner, især pneumocystis carinii;
- Parasitiske cyster.
Andre årsager
Forkalkning kan forekomme i miltets parenkym eller essentielt væv. Mulige årsager inkluderer:
- Flebolitter (aflejring af sten i venerne);
- Hemangioma (godartet tumor i blodkar);
- Splenisk lymfom (kræft i lymfevævet);
- Hæmatom (blodmængde koaguleret i et væv eller organ).
Ensartet og diffus forkalkning kan skyldes svækket blodgennemstrømning i milt og vævsdød (miltinfarkt). Dette sker normalt hos seglcellepatienter.