Indhold
I det 18. århundrede udviklede den svenske botaniker Carl Linné et taksonomisk system med den hensigt at klassificere alle jordens elementer ved at adskille dem i tre forskellige kategorier: dyr, grøntsager og mineraler. Selvom disse kategorier bruges mere i dag i quizspil end i egentlig videnskab, var Linnés taksonomi et vigtigt skridt i den videnskabelige katalogisering af verden omkring os.
Carl Linné
I det 18. århundrede vendte europæiske efterforskningsexpeditioner tilbage fra den nye verden med adskillige eksemplarer af planter og dyr, der tidligere var ukendte, og meddelte behovet for en slags taksonomi, der kunne hjælpe forskere med at spore alle disse nye opdagelser. I cirka 1760 skrev Linné bogen "Systema Naturae", hvor han delte alle elementer i kategorierne dyr, planter eller mineraler ved at navngive organismerne med et binomialt system, som han udviklede. Selvom dette system med tre kongeriger betragtes som forældet i dag, bruges Linnés binomiale system, der bruger slægt og art, stadig.
Dyr
Linnés klassifikation var hierarkisk med dyr øverst efterfulgt af grøntsager og derefter mineraler. Inden for hvert kongerige var der et nyt hierarki. Linneaus var en troende kristen, og han troede trofast på kreationistisk teori, som rapporteret i Første Mosebog. Af denne grund var mennesker (som han kaldte Homo sapiens) øverst i hierarkiet, da de blev skabt i Guds billede og derfor var den højeste skabelse på jorden. På trods af dette forudså Linnes hierarkiske system Darwins evolutionsteori og forbandt mennesker med primater ved at placere dem inden for samme område.
Grøntsag
Linneaus registrerede ca. 13.000 forskellige arter af planter og dyr, herunder nogle mytologiske væsner som satyrer og phoenix. Men da han primært var botaniker, havde han en enestående interesse i at klassificere planter. Han delte hvert rige i klasser, men valgte senere at gruppere dem i divisioner og underinddelinger. Denne taksonomi bruges stadig til at navngive nye plantearter.
Mineral
Linné skrev på latin og gav derfor latinske navne til sine kongeriger med henholdsvis dyreriget og vegetabilske kongerige Regnum Animale og Regnum Vegetabile. Det tredje rige var Regnum Lapideum, som i det væsentlige var et stenklassificeringssystem. På denne måde var Linné en pioner inden for geologi, skønt han ikke var så opmærksom på dette rige som på de to andre. Selvom dette ikke passer godt sammen med de to andre, som klassificerede levende organismer, tillod han Linné at nå sit mål om at klassificere alle de elementer, der udgør den naturlige verden.