Sådan beregnes dødtid i en væskekromatografikolonne

Forfatter: Annie Hansen
Oprettelsesdato: 7 April 2021
Opdateringsdato: 17 November 2024
Anonim
Sådan beregnes dødtid i en væskekromatografikolonne - Videnskab
Sådan beregnes dødtid i en væskekromatografikolonne - Videnskab

Indhold

Kromatografi bruges i vid udstrækning i kemiske laboratorier til at bestemme identiteten af ​​en ukendt komponent. Denne komponent flyder gennem søjleindpakningsmaterialet og interagerer med partiklerne. Interaktionerne mellem partiklerne og komponenterne i prøven er baseret på tiltrækningen eller opløseligheden mellem dem. Molekyler, der ikke har nogen interaktion med partiklerne i kappematerialet, får lov til at passere gennem det uden hindring. Den tid, der kræves for molekylerne at passere fra injektionsstedet til systemet ved den maksimale top for et ikke-reaktivt molekyle, er kolonnens dødtid.

Trin 1

Forstærk den ukendte prøve med en lille mængde af en forbindelse, der ikke tilbageholdes af søjlematerialet. Forbindelsen vil passere gennem søjlen uden at interagere med indpakningsmaterialet i søjlen.


Trin 2

Ilæg sprøjten med ca. 20 mikroliter af prøven, og indsæt sprøjtenålen i injektionsporten. Læg prøvesløjfen fra ventilen ved at tømme sprøjten i ventilen.

Trin 3

Tænd for kromatografiinstrumentet, og start mobilfasen. Denne fase strømmer gennem instrumentet og tager prøven gennem søjlen og detektoren, der ender i en affaldsbeholder.

Trin 4

Aktivér ventilen, som gør det muligt for prøven at komme ind i væskestrømningsstien. Dette indlæser prøvekomponenterne til toppen af ​​søjlen, og adskillelsen begynder.

Trin 5

Overvåg detektorens emitter signal og identificer den første top i kromatografen. Forskellen mellem injektionstiden og det maksimale af den første top repræsenteret af armeringskomponenten er dødtiden.

Trin 6

Mål afstanden mellem injektionsstedet og den maksimale højde af den første top. Multiplicer afstanden med papirets eller aksens hastighed for at finde dødtiden.