Indhold
- Omkostningsmetode kontra egenkapitalmetode
- Omkostningsmetode
- Kapitalandelsmetode
- Forskelle mellem omkostnings- og egenkapitalmetoder
En investors indflydelsesniveau over investor er den første afgørende faktor for metoden, der skal bruges til at tage højde for investeringer i almindelige aktier. Dette niveau af indflydelse henviser til graden af kontrol, der udøves af det selskab, der køber aktierne over det selskab, der har udstedt disse papirer.
Omkostningsmetode kontra egenkapitalmetode
Niveauet af investorernes indflydelse på den investerede virksomhed bestemmer, hvordan det vil tage højde for kapitalinvestering i årsregnskabet. En af de retningslinjer, der anvendes til at bestemme indflydelsesniveauet, er den procentdel af stemmekapitalen, som investoren har. Andre indikatorer inkluderer repræsentation i bestyrelsen, deltagelse i beslutningsprocessen, materielle transaktioner mellem virksomheder, udveksling af mennesker i den administrative afdeling eller teknisk afhængighed.
Omkostningsmetode
I henhold til "Skattelånsmanual for vedvarende energi" betragtes erhvervelse af mindre end 20% af almindelige aktier som en meget lille investering for at give investoren indflydelse på virksomheden. Som en konsekvens regnskabsføres denne investering ved hjælp af omkostningsmetoden. I dette eksempel opkræves anskaffelsesomkostningerne på aktivkontoen for kapitalinvesteringer. Modtaget udbytte debiteres kontantkontoen og krediteres udbytteindtægtskontoen. Derfor påvirker denne indkomst ikke investeringsbalancen. Når kapitalinvesteringen sælges, indregnes gevinst eller tab som forskellen mellem anskaffelsesprisen og salgsprisen.
Kapitalandelsmetode
I "Skattelånsmanualen for vedvarende energi" hedder det, at erhvervelse af 20 til 50% af de almindelige aktier betragtes som store nok til at give en ikke-kontrollerende investor betydelig indflydelse på virksomheden. Denne type ikke-kontrollerende investor har ingen stilling i bestyrelsen eller ledende stillinger i virksomheden. Således er denne investering regnskabsmæssig af ham ved hjælp af kapitalandelsmetoden. I dette eksempel justeres værdien af aktierne periodisk for at tage højde for både udbytte og gevinster eller tab for virksomheden. Således opkræves anskaffelsesomkostningerne på aktivkontoen "Kapitalinvesteringer". Til gengæld krediteres udbytte til kapitalinvesteringskontoen, da de behandles som et delvis afkast på den oprindelige investering. Som et resultat påvirker optagelsen af udbytte investeringens balance. Endelig opkræves andelen af virksomhedens nettoomsætning, der tilhører investoren, indtægter fra investeringskontoen.
Forskelle mellem omkostnings- og egenkapitalmetoder
I modsætning til kapitalandelsmetoden tegner omkostningsmetoden sig for investeringer, hvor investoren ikke har kontrol eller indflydelse på virksomhedens drift. Efter kapitalandelsmetoden registreres den oprindelige investering som en omkostning, og dens værdi stiger eller falder periodisk med regnskabsmæssig behandling af selskabets udbytte og gevinster eller tab. I modsætning hertil tegner omkostningsmetoden den oprindelige investering som en debet på en investeringskonto og udbytte som en kredit på en indtægtskonto. I modsætning til kapitalandelsmetoden påvirker distributioner foretaget efter omkostningsmetoden ikke investeringens balance.