Indhold
Den klassiske græske periode var fra 3000 BC til 100 ° C. I denne periode søgte grækerne meningen med livet gennem filosofi, stille spørgsmålstegn ved og ændre statens og regerings rolle gennem demokrati og opmuntre den personlige søgen efter lykke. Den antikke græske visuelle æstetik og filosofi blev betragtet som grundlaget for den vestlige tanke.
Forholdet mellem delene med hele
Da Platon teoretiserede sig om den gyldne ratio, hævdede han, at hvis en linje opdelte noget i to portioner, en stor til en lille, så ville de to dele have en forholdsmæssig relation til hinanden eller endda til en større helhed, hvis den større del var relateret med hele sin større på samme måde som den lille del var relateret til den større del. Dette begreb blev manifesteret i kunst og arkitektur som i serien af skulpturer skabt af Phidias øverst i kolonnen af Parthenon
Balance og harmoni
Klassisk græsk skønhed kombineret elementer af harmoni, rytme og balance. Kunstnere og arkitekter indarbejdet symmetri, gentagelser og proportionerlige tiltag for at opnå disse idealer. Naturlige motiver som rosetter var almindelige i arkitektur, men bruges altid med stiv balance. Grækerne brugte også modsatte motiver og kombinerede dem til gentagelser, som æg og dart.
Den menneskelige figur
Det antikke Grækenland betragtede den menneskelige figur som en af de højeste former for skønhed. Gudene blev personificeret gennem skulpturer, der fokuserede på den menneskelige figur, hovedsagelig i aktion. Kunstnere skabte værker, der fokuserede på en person eller guddom med et ideelt legeme til at vise muskler og skabe et kig på balance - en perfekt balance mellem modstridende kræfter.
Personlig skønhed
Grækernes kærlighed til den menneskelige figur var synlig i deres mode og bekymrer sig om deres personlige skønhed. Tøjet blev omhyggeligt draperet og tungt for at afsløre kroppen på den mest fordelagtige måde. Draperi og rigtige vægte afslørede en høj social stående. Indviklede juveler blev båret som grækernes udsmykninger. Harmoni og balance blev endda set på tøjet, da en eller begge skuldre kunne sidde fast med broche og broderi af alle aldos for at forene udseendet.